Kunstterapi som personlig lederudvikling

Speciale i forbindelse med Diplom Kunstterapeut af Karin Jønson: Se hele specialet  som pdf.

Uddrag

Kunstterapi som metode til personlig lederudvikling – menneske først – leder siden

Menneske først – leder siden

I den kommunale sektor servicerer vi borgerne i kommunen, både indenfor velfærdsområder-ne, men også indenfor de mere praktiske områder som eks. vej og park. Idenfor alle områder-ne møder vi mennesker der har brug for vores hjælp, – til pasning, læring, omsorg eller andet.

Vi sættes ofte under pres i de daglige møder med mennesker og hvordan holder man fast i at møde det enkelte menneske med respekt og menneskelighed, hvis man samtidig presses af økonomisk stramme rammer og urealistiske krav fra Christiansborg eller fra kommunens politi-ske strategier. Vi møder mange forskellige mennesker der er i vanskelige situationer og vi skal kunne rumme både den anden og os selv.

Vi må som ledere være villige til at være karavanefører og vise vejen, – også for os selv. Dette giver tryghed og når mennesker føler sig trygge kan deres kreativitet, glæde og udforskning komme til udtryk. Vi må være rede til at spørge os selv om, hvad der er det rigtige og så være villige til at gøre det, – eksempelvis som når karavanen skal gå videre efter at have udforsket området.

På min egen udviklingsvej som leder, er jeg optaget af at blive klogere på at forstå min leder-rolle og tage lederskabet på mig, øge personlig indsigt og indsigt i egne handlemønstre i leder-skabet. Det betyder, at jeg også kan vise mig selv vejen og jeg kan være bevidst om, hvornår jeg som leder eller karavanefører skal gå foran eller bagved, -for at vise vejen.

Et, for mig fascinerende og spændende spørgsmål er, hvordan vi bliver mere bevidste om de ubevidste og for os selv, mere usynlige sider i os selv. Jeg mener, at en forståelse for psykolo-gi og filosofi, kan være med til at øge både personlige indsigter og mod til at gøre det usynlige synligt.

Det er vigtigt at få opmærksomheden lidt væk fra exel-ark og regnemaskiner og begynde at interessere os mere for forståelse af det, at være menneske. Vi hører politikkerne give udtryk for, at hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, skal vi præstere mere og bedre. Det,- sammen med at verdenssundhedsorganisationen WHO forudser at stress sammen med depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år (2020) og i Danmark er stress ud-nævnt som en ny stor folkesygdom1 betyder, at det er hardcore business, at ledere arbejder med at forstå sig på mennesker og med at forstå sig på sig selv.

Jeg har en dyb interesse for både organisationsudvikling og personligledelsesudvikling og er interesseret i at benytte kreative metoder indenfor disse områder.

Derfor vil jeg undersøge, hvordan kunstterapi kan bruges som metode til personlig lederudvik-ling. Endvidere vil jeg vurdere, hvad organisationer, ledere og medarbejderne kan opnå ved, at der fokuseres på udvikling af det hele menneskes potentiale, og ikke kun på den faglige og professionelle udvikling.

Lederen må udvikle sin følelsesmæssige intelligens og på den måde bygge bro og forståelse mellem fornuft og følelser. Da jeg selv er interesseret i, at bruge kreative metoder i mit leder-skab og forene min passion for både kreativitet og organisation, -og ledelsesudvikling, er det

naturligt for mig at både undersøge og udvikle kunstterapeutiske metoder i forbindelse med dette. Jeg mener at psykologi og psykoterapeutuddannelser er velegnede for ledere, der øn-sker, at arbejde med det personlige lederskab og på, at blive klogere på det at være menne-ske.

Det betyder ikke, at lederen skal være terapeut og medarbejderne skal være klienter, men når lederen udvikler og øger sin forståelse på mennesker og på hvem man selv er, mener jeg, det er med til at øge og styrke lederens egenskaber og kvalifikationer i forbindelse med at:

· Se muligheder fremfor begrænsninger

· Motivere både medarbejderne og sig selv

· Forstå og facilitere bevægelse og forandring

· Påtage sig og fylde “magten ud”, når det er nødvendigt og prioritere, når presset bliver for stort

· Forløse sit eget og andres potentiale

· Se og have forståelse for flere perspektiver

· Balancere “mennesket og lederrollen” og skabe følgeskab

· Forståelse og erkendelse af egne tilknytningserfaringer

Ledelse handler ikke kun om strategier og bundlinjer, og for både mandlige og kvindelige lede-re, drejer det sig om at skabe balance i det indre parforhold. Det drejer sig om at man som leder kender sig selv og sine handlemønstre og opnår en dybere forståelse for sin adfærd og forståelse for det at være menneske.

Jeg mener, at der må tages et nyt syn på personlig lederudvikling og droppe kanindræberkur-ser og minimere new public mannagement2, der med sit måle og veje tyranni, er med til at skabe frustration og de-motivation.

At være leder, eks. som jeg, på en kommunal specialinstitution kan være stormfuldt og jeg mener, at øget mentaliseringsevne er med til, bedre at forstå sig selv og andre, og forstå egen reaktioner ved eks. stress eller traumer. Man må som leder kunne se hvilke mentale tilstande der er på spil og man må kunne se bagom tilstanden.

Vi må også som ledere tilstræbe, at overskrive og korrigere et utrygt tilknytningsmønster, for at kunne indgå i en relation der skaber følgeskab og kunstterapi er en terapiform der kan be-nyttes, både individuelt og i ledelsesgrupper. Ved kunstterapeutiske aktiviteter, kan vi komme i kontakt med det der er svært at sætte ord på og når sanserne inviteres ind i samtalen bety-der det, at det bliver muligt at reflektere fra et dybere sted.

Når oplevelserne og erkendelserne skal bæres ud af terapilokalet og ikke bare forsvinde for lederen/klienten, når vedkommende går ud af døren, skal man være opmærksom på, at de forankres i kroppen. I kunstterapien bruges som nævnt kunstarterne eks. male, ler, collage, bevægelse og det kan gøres ved at lege “som om lege”/rollespil. Hvis lederen/klienten viser eller synes, at det er lidt for underligt, kan terapeuten invitere til, at det jo drejer sig om at eksperimentere og gøre opmærksom på fordele ved at træne. Man kan vel sige, at fordi man har læst en bog om at køre på cykel, betyder det jo ikke, at man kan det.

Angst, stress og depression er de nye folkesygdomme. Vi tror at alt vi skal gøre er en større indsats, derefter vil alt blive godt,- og sociale medier, bøger og magasiner hos boghandleren

viser os nøglen til lykke. Vi bliver nødt til at forbinde os til vores inderste identitet og personli-ge værdier ellers bliver vi syge.

Man kan spørge om de kollektive værdier omkring lederskab er baseret på økonomi og magt og der prioriteres maskuline værdier fremfor de kvindelige. Hele meto bevægelsen, hvor kvin-der blev ofre for dårlig og grænseoverskridende ledelse og mænd ikke så noget problem i det, kan være et symptom på dette. I et samfund, hvor der er mere balance imellem det maskuline og kvindelige vil vi i fremtiden se mewe bevægelsen, hvor både empati og forståelse for hin-andens forskellighed er i fokus.

Der forskes meget i hjernen og i den terapeutiske praksis, må vi overveje at hvis følelser blot er en hjernefunktion, kan man i det lys overveje om det at fokusere intenst på en følelse – be-tyder at man vil få mere af det samme. Hvis man håndterer sine følelser eks. vrede, ved at udforske sin vrede på alle leder og kanter og dykker ned i den, vil man måske blot opøve den-ne følelse og give den mere næring, forstås som det vi træner får vi mere af. Kan der i psyko-terapien være en risiko i at man måske giver mere næring til eks. vrede fordi man opøver den? – omvendt er hjernen også formbar hele livet, og stress og angst, tiltider med afsæt i et utrygt tilknytningsmønster, kan ændres netop via kunstterapi, hvor kroppen og sansninger og aktiv imagination er med til at udtrykke det, der er svært at sætte ord på.

Vejen videre må være at integrere mentaliseringsevnen i terapien, samt i nogle tilfælde prøve at omfortolke situationen, det der også kaldes at refraime, at bevidst se situationen med andre briller.

Det tager tid at miste sig selv og det tager også tid at finde sig selv igen.

Uddrag

Forfatteren af specialet:

Karin Jønson

Diplom Kunstterapi