Neuroaffektiv kunstterapi

Praktiske redskaber til at gå på opdagelse

Føler du dig ofte presset ud over dine grænser? Er udfordringer og følelsesmæssig uro blevet en del af din hverdag? Eller måske er du bare nysgerrig på dig selv?

I kunstterapi bruger vi et praktisk redskab til at gå på opdagelse i det ubevidste. Vi bruger maling, tegning, ler, bevægelse, rollespil og leg, med den særlige hensigt at opdage eller genopdage de områder i psyken, som ligger udenfor vores almindelige bevidsthed.

Ved hjælp af neuroaffektiv tilgang kan vi udforske de dybereliggende årsager til dine følelsesmæssige reaktioner, og det hjælper med at kortlægge, hvordan og hvorfor, du reagerer som du gør, når eksempelvis står i pressede situationer.

For kunstterapien er det karakteristisk, at det der tilbydes det enkelte menneske, ikke er defineret på forhånd. I kunstterapi tilbydes et rum til forskellige former for kreativ udfoldelse, det være sig maleri, dans, modellering, drama, collage o.lign. Resultatet af udfoldelsen, det kreative udtryk, benyttes til dialog og refleksion og en slags opdagelsesrejse i det ubevidste.

Vi kan benytte mindfulness øvelser som indgang til den kreative proces, enten i haven eller i terapirummet. Processen og dialogen efterfølgende kan løfte sløret for noget nyt, som herefter kan integreres i din bevidsthed og personlige udvikling.

Kunstterapien er en kreativ og eksperimenterende proces, hvor vi bruger forskellige kunstneriske teknikker til at udforske vores ubevidste sind. Gennem male- og tegneteknikker, bevægelse og rollespil kan vi undersøge de områder af vores psyke, som vi normalt ikke er opmærksomme på. Det kan være følelser, traumer, drømme, ønsker eller behov, som vi ikke er bevidste omkring i hverdagen. Kunstterapi kan hjælpe os med at undersøge og bearbejde disse ubevidste områder, og dermed give os mulighed for at integrere dem i vores bevidste liv.

Det er vigtigt at påpege, at kunstterapi ikke kun er for kunstnere eller personer med en særlig interesse for kunst, men for alle der har lyst til at bruge kreativitet og mod på selvudvikling.

Se priser her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *